Behandling af depression og tristhed
Depression er en folkesygdom, der hvert år rammer mange tusinde danskere. Omkring hver femte dansker rammes, ifølge en ny undersøgelse, af en depression i løbet af deres arbejdsliv. 60 procent af dem i en så alvorlig grad, at de sygemeldes og får brug for behandling af depression. Det er en tilstand, der påvirker dig både fysisk og psykisk, det er derfor en lidelse, man skal tage alvorligt. Dine nærmeste og relationer vil også blive påvirket af din depression.
- Oplever du, at alt er tungt?
- At du ikke kan overskue eller klare så meget som du plejer?
- Har du søvnproblemer og har appetitten ændret sig?
- Har du har mistet glæden og lysten i/til livet?
- Er dine tanker er negative, opgivende og triste?
- Vil du bare være dig selv, gemme dig for andre, for verden?
- Fylder håbløshed og tristhed mere og mere?
– Så er du sandsynligvis ramt af depression og har brug for behandling af depression.
Dit lave stemningsleje er en kendt følge af depressionen, så søg hjælp hurtigst muligt. Har du selvmordstanker er det meget vigtig, at du fortæller nogen om det, så du ikke er alene med disse tanker. Hvis du ikke allerede har været hos egen læge, vil jeg allerførst anbefale dig det. Egen læge kan vurdere, om din tilstand kan skyldes andre årsager end depression.
Uanset om du får medicin eller ej for depression, er det altid gavnligt, at modtage psykologisk hjælp sideløbende.
Du KAN komme ud af tristhed og depression, selvom du måske synes alt ser sort ud lige nu.
Her på siden, kan du læse mere om depression, hvordan det kan opleves, hvordan det giver sig udtryk og hvad det medfører. Du kan også se hvilke forklaringer og årsager til depression der kan være. Jeg giver også nogle råd til, hvordan du selv kan begynde at arbejde med din depression.
Nederst på siden fortæller jeg dig, hvordan jeg med hypnose-psykoterapi kan hjælpe dig, som behandling af depression og hvordan du kan finde ny mening, energi og livsglæde.