Jette Flejsborg

Jette Flejsborg - indehaver af ViaVita

Skal jeg hjælpe med at håndtere og slippe stress?

Du er velkommen til at ringe på 5191 8055, hvis du vil høre mere.

Slip stress med hypnose og psykoterapi

De fleste mennesker lever i dag i en travl hverdag, hvor arbejde, familieliv og fritidsinteresser skal gå op i en højere enhed. Der kan være høje krav, enten fra arbejdsgiver eller dig selv, som kan skabe følelsen af, ikke at slå til, gøre det godt nok. Måske har du svært ved at skille arbejde og fritid fra hinanden? Det er her stresshåndtering desværre kan blive nødvendigt.

Hvornår bliver det usundt og måske ligefrem farligt? Hvad er god og dårlig, eller sund og usund stress? Hvordan forringer stress din livskvalitet? Hvilke symptomer kan du opleve og hvilke alvorlige følger kan stress have? Og hvilke årsager kan der være til, at du har opbygget stress? Hvad en af ”de store syndere”? Har du brug for at vide noget om stresshåndtering?

Alt dette kan du læse mere om på denne side. Jeg giver dig også nogle råd til stresshåndtering, som hvis du følger dem, kan gøre en stor forskel. Hvis disse råd ikke er tilstrækkelige, fortæller jeg dig også om, hvordan jeg i ViaVita arbejder med og kan hjælpe dig via hypnose-psykoterapi.

Hvad er stress?

Stress er én af den moderne verdens mest udbredte sygdom. Den rammer individuel og er et symptom på vores livsstil og den måde vi lever på. Stress rammer alle samfundslag, alle persontyper og også alle aldersklasser. Minimum 10 % her i landet lider af alvorlige stessssymptomer hver dag. Og så er der alle dem, som endnu ikke er nået til at skulle have lægelige eller anden hjælp og behandling. – Er du en af disse mennesker?

Stress er en normal reaktion

Kortvarig stress er i de fleste tilfælde naturlig og gavnlig og er med til, at vi kan klare svære eller krævende situationer i livet, f.eks. hvis der sker et uheld/en ulykke, hvis vi skal løse et akut problem, når du skal præstere ekstraordinært til jobsamtaler eller diverse situationer, hvor du ”er på”, eller under pres.

I den slags tilfælde reagerer kroppen med at pumpe adrenalin rundt i kroppen, hvilket hjælper os til at være i beredskab og derfor er akut stress en positiv og normal reaktion, på en særlig situation eller hændelse. Akut stress kan have en varighed på få sekunder til nogle timer.

Stress er en normal biologisk tilstand, en hormonel, fysisk og psykisk ubevidst reaktion på akut belastning. Stress en tilstand og ikke en sygdom.

Vi er alle, som mennesker skabt til, at kunne reagere med øget adrenalin og andre stresshormoner, som får kroppen og hele vores system til at kunne klare lidt mere, finde ekstra kræfter i kritiske eller pressede situationer. Når det bliver for meget er det blandt andet hjernen, som jo er et organ, lige som f.eks. leveren, der ved overbelastning begynder at lukke ned og fungere dårligt. Er du stresset oplever du det sikkert ved, at du ikke kan koncentere dig, lettere bliver forvirret, glemmer og husker dårligt.

Stress kan forårsages af alt der påvirker dig, både udefra og indefra.

Symptomer på stress

Oplever du stress i længere perioder og gentagne gange, kan det blive voldsomt usundt, både for kroppen, psyken og din generelle livskvalitet, da kroppen er i konstant alarmberedskab og hele tiden kører i et højt gear. Stress er ikke et tegn på svaghed eller mangler. Stress er et tegn på, at du har klaret for meget i for lang tid.

Pres, travlhed og stress kan som sagt rummes i en kortere periode, men bliver stressen langvarig, eller ligefrem vedvarende og kronisk, vil den ofte føre til både psykiske, adfærdsmæssige og fysiske ændringer i din personlighed og helbredstilstand.

Stress kan, hvis du negligerer det i for lang tid, ikke ændrer på noget,
føre til depression, angst og fysisk sygdom

Hvilken farezone er du i?

GRØN ZONE

Akut kortvarig stress

  • Kortvarig hjertebanken
  • Ændret vejrtræning
  • Rysten
  • Trækning i ansigt og krop, tics
  • Sveden i håndflader
  • Bleghed eller rødmen
  • Tørhed i munden
  • Trang til toiletbesøg
  • Kortvarig kvalme

RØD ZONE

Vedvarende, kronisk stress

  • Glemsom og mentalt fraværende
  • Kortluntet og måske aggressiv
  • Nedprioritering af socialt liv, selvomsorg, motion
  • Ændret/øget forbrug af stimulaser, f.eks. kaffe, alkohol, medicin, smertestillende
  • Hovedpine/migræne, diffuse smerter
  • Svien, ondt i maven, fordøjelsesbesvær
  • Svækket immunforsvar, hudproblemer
  • Forværring af andre sygdomme og problemer
  • Manglende selverkendelse og dømmekraft

Symptomerne på stress kan være mange og individuelle. Du kan opleve en større, eller mindre række af ubehagelige, hæmmende og livskvalitets-forringende symptomer, som kan føre til flere korte, eller lange sygemeldinger.

Hvis du ikke får reageret på din stress, får lært metoder til stresshåndtering, ændrer på dine livsbetingelser, så kan det udvikle sig til vedvarende, kronisk stress og i sidste ende til kronisk sygdom og udbrændthed.

Årsager til stress

For at trives som mennesker har vi brug for at opleve, både personligt og arbejdsmæssigt, at de krav og forventninger der er til os, passer rimeligt med det vi kan yde og præstere.

  • Arbejdsrelateret stress kan f.eks forårsages af:

    Usikkerhed i ansættelse/arbejdsmetoder, manglende tryghed i ansættelsen, manglende sammenhæng mellem krav og ressourcer, højt arbejdstempo, overarbejde, alene-arbejde, risiko for vold, skifteholdsarbejde/skiftende arbejdstider, for lidt indflydelse, manglende kompetence, manglende informationer, uforudsigelighed, uklar rolle, ledighed/fyring, samarbejdsproblemer, konflikter, mobning, det fysiske arbejdsmiljø, støj, belysning, temperatur, manglende udfordringer og meningsfuldhed, ensidigt arbejde, høje følelsesmæssige krav, deadlines og stort tidspres, uklare krav, manglende anerkendelse, respekt for privatliv, afbrydelser i arbejdet, højt ansvar, omstruktureringer, manglende retfærdighed og tillid.

  • Privat, personligt relateret stress kan f.eks. forårsages af:

    Uløste konflikter, for mange bolde i luften, egne og andres forventninger, store krav og forpligtelser, lavt selvværd/selvtillid, sygdom, smerter, overvægt, vrede og bitterhed, skuffelse, bekymring, nederlag, svigt, utroskab, skilsmisse, dødsfald og sorg i nære relationer, ensomhed, skyld og skam, manglende kontrol og indflydelse, manglende mening, manglende anerkendelse, økonomi, ændring i livsvilkår, arbejdsløshed, isolering, misbrug, incest og andre traumatiske oplevelser

”En af de helt store syndere”

Er, når vi blander privatliv og arbejdsliv og derfor lever med flydende grænser for, hvornår vi arbejder og hvornår vi har fri. Måske er det pga. krav fra arbejdspladsen, eller fordi du vil gøre det godt, har brug for anerkendelse? Eller måske er du selvstændig og tænker, at det er nødvendigt?

Genkender du dig selv i ovenstående, eller i forhold til stress-symptomerne, så er det på høje tid, at du begynde at passe på dig selv, dit uerstatelige og kostbare liv, din krop, din psyke og din livskvalitet. Du tænker sikkert; ”Jamen, jeg skal jo, det er jeg nødt til” og lignende. Men der ér andre muligheder, end at fortsætte som du har gjort ind til nu.

Gør du det samme, som du altid har gjort, får du de samme resultater! Gør du noget nyt, får du nye resultater!

Metoder til stresshåndtering

Når du skal håndterer stress kan der være mange måder at gøre det på og du skal finde din måde, din metode, eller den kombination du synes er bedst for dig.

Det kan i mange tilfælde være rigtig godt at bruge både fysiske og mentale metoder til at håndtere stressen på.
Blandt andet ved at;

  • skru ned for dit aktivitetsniveau
  • “gå ned i gear”, tag dig tid til alt du gør
  • massage og wellness
  • rolig bevægelse/motion hvor pulsen ikke kommer op i længere tid.
  • gåture, ophold i naturen
  • lytte til afslappende musik
  • yoga og mindfulness
  • se “ligegyldige” serier i tv
  • sidde roligt, kigge ud i luften og lade dine tanker komme og gå som de vil
  • – og ditto følelser

Husk: Intet varer evigt.
Alt forandrer sig over tid, også stress. Giv det tid, – giv dig selv tid.

Overordnede anbefalinger ved stresshåndtering

  • Tag dig selv alvorligt. Prioriter dig selv og dit helbred, dit liv.
  • Observer dig selv; hvilke stresssymptomer har du. Brug dem som signal til, at du skal passe på dig selv.
  • Mærk efter, hvad der giver dig stress. Er det arbejdet, familien, økonomien, egne krav, eller lign. Er der noget du selv umiddelbart kan gøre for at ændre på dette?
  • Tal med dine nærmeste om stressen og sæt ord på.
  • Bliv tilset hos din læge, hvis stressen fortsætter. Få tjekket om der kan være andre fysiske eller psykiske gener, som skal behandles, eller som evt. kan fremprovokere stress.
    Overvej sammen med din læge, om du skal sygemeldes?
  • Vær omsorgsfuld og overbærende i forhold til dig selv.
  • Gør det som du har behov for. Se forslag i venstre tekstboks.
  • Vær tålmodig med dig selv. Slip bekymringer om fremtiden, så meget som du kan, lige nu.
    Når du er stresset bør du ikke tage vigtige beslutninger, fordi du ikke tænker og handler  hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med den du ellers er.
  • Bed om hjælp, tag imod hjælp fra dine nære, venner og kolleger. Er ovenstående ikke tilstrækkeligt, så søg psykologisk hjælp hos en professionel med erfaring indenfor stress.

Ring gerne og hør mere om, hvordan jeg evt. kan hjælpe lige præcis dig.

Du har givet mig nogle rigtig gode værktøjer og gjort mig opmærksom på min tankevrimmel og en særdeles uhensigtsmæssig negativ programmering af mig selv.

Sussie

Jeg kan varmt anbefale Jette. Med hendes rolige trygge stemme førte hun mig tilbage i tiden og fik løsnet op i mit problem/overbevisning. Jeg følte mig meget tryg under hypnosen. Efterfølgende har jeg fået ny livsglæde og energi . Tak Jette

Annebeth

Jeg har fået en bevidsthed om, at hypnose kan “nå ind” til ubevidste følelser og forløse ting, man ikke kan snakke sig til en løsning på. Jeg vil helt sikkert gerne prøve hypnoterapi igen, da det giver noget helt andet end f.eks. samtaler alene.

B. Nielsen

ViaVita er et behageligt sted at komme og klinikken er indrettet godt med en rolig atmosfære.

Jette er meget imødekommende og rar at snakke med. Hun hjalp mig hurtigt til at indkredse mit problem og arbejde konstruktivt med det i min hverdag.

På trods af en smule naturlig skepsis fra start, må jeg erkende at hypnoterapi virkelig kan noget, og jeg har haft flere aha-oplevelser undervejs og fået mere ro på i min hverdag.

Jeg vil anbefale ViaVita og hypnoterapi til andre med uafklarede problemstillinger og håndgribelige lidelser som søger forholdsvis hurtig og professionel hjælp til at komme videre.

anonymLægestuderende

Efter samtale og hypnoterapi hos Jette har jeg følt en ny lethed, ro og er blevet mere grounded. Mine nærmeste har også bemærket ændringen/udviklingen hos mig.
Jeg kan varmt anbefale et forløb hos Jette/ViaVita.

Linda Lyngbak

Har du brug for at håndtere og slippe stress?

Du er velkommen til at ringe til mig på
5191 8055,
hvis du vil høre mere.

Stresshåndtering 

Er ovenstående råd og vejledning angående stresshåndtering ikke tilstrækkelige eller har du eventuelt allerede på flere måder, selv prøvet at styre og klare din stress, uden de store eller vedvarende ændringer?

Så er det måske NU at du er parat til, at investerer lidt mere i dig selv, dit liv og din fremtid. For din egen skyld og måske også for dine pårørende og relationers skyld?  

Jeg er uddannet stressvejleder og kan hjælpe dig på med vejledning, råd, metoder og værktøjer til at håndtere din stress i hverdagen og dit liv fremover.

Jeg kan blandt andet hjælpe dig med tankemylder, bekymring, søvnbesvær, selvkritik, fysisk uro og ubehag og alt hvad der kan være afledt af din stress.nt for dig. Jeg har selv oplevet stress og følt det på krop og sind. Jeg er kommet på den anden side af det, stærkere og med mere indsigt i mekanismerne og det samme kan jeg hjælpe dig til. Du kan også opnå at leve med ro i krop og sind.

At vi ved hvorfor vi har et problem gør ikke nødvendigvis, at vores tanker, følelser, adfærd ændrer sig. Det kan være svært at have overblik, mod og indsigt nok til at finde ind til det som trykker, have mod til at sige fra og til på rette sted og tid. Få hjælp til dette med stressvejledning.

Hypnose har også en god effekt på stress, da den dybe, afslappede tilstand man opnår i hypnose gør dig godt, både fysisk og psykisk.

Bliv bevidst om og arbejde med;

  • reaktionsmønstre
  • tanke- og følelses-mønstre
  • grænser
  • ressourcer og muligheder
  • værdier og overbevisninger.

Målet er at klæde dig på med dine helt personlige redskaber og metoder til stresshåndtering. Ved at sætte en personlig udvikling og afklaring i gang, hvor du også, f.eks. med hypnose, forholder dig til og bearbejder de ting, der er/har været svære i dit liv, kan du opnå at tænke, handle og reagere mere hensigtsmæssigt på det, der tidligere har stresset dig.

Jeg er af den mening, at du er født med masser af evner, ressourcer og muligheder, lige præcis som den DU er og du har alt, hvad der skal til for at opnå livskvalitet.

Uanset hvad, du tænker dit problem er, kan det ændres og vi kan sammen skabe en positiv forandring. Du kan lære at bruge dine evner, ressourcer og muligheder på den rette måde.

Typisk er 3-6 sessioner tilstrækkeligt i et stress-forløb.

Jeg er pt. i gang med at efteruddanne mig indenfor stress på Stressakademiet, http://www.stressakademitet.dk  Hvor jeg april 2019 bliver Stressvejleder.
Denne efteruddannelse klæder mig ekstra godt på til, at forstå og hjælpe stressramte og desuden til at forebygge stress, både med hensyn til private, plus som konsulent for firmaer, organisationer og deres ansatte.

Logo hypnoterapeut
Logo FaDP
logo Dakobe
logo national guild of hypnotists