Slip din afhængighed

 F.eks.  af rygning/nikotin, sukker, overspisning, alkohol, sociale medier, spil/gambling med mere

Klientudtalelse

Jeg har været ryger i 40 år, men var kommet til det punkt, hvor det skulle være slut.
Da Jette har hjulpet mig med andre ting, tænkte jeg at hun måske kunne hjælpe med dette også.
Det kan jeg love for at hun kunne! Èn behandling og jeg har ikke røget siden.
Når man ligger og lytter under hypnoterapien, kan man godt tænke; “Det kan da ikke hjælpe på noget”. Men det gør det altså! Man behøver faktisk ikke engang tro på det!
Et andet problem som Jette hjælper mig med, kræver mere end en behandling, men for hver session hjælper det og jeg tror på at jeg en dag kan glemme dette problem og sige at nu er det også fortid!
Jeg er super glad for at jeg fik den ide at prøve hypnoterapi. Jeg kan kun anbefale det på det varmeste.

Jeg opsøgte Jette, for at få hjælp til ikke pr. automatik at tage et stykke kage eller chokolade hver gang der blev serveret noget for mig.
Jeg har ikke kunnet sige nej tidligere og hver gang skældt mig selv ud bagefter.
Efter én session med Jette har det ændret sig.
Jeg kan nu godt lade både kage og chokolade gå forbi min vej uden at tage noget.
Og når jeg tager en smule af en kage eller dessert, som vi aftalte at jeg skulle kunne, sørger jeg for at nyde det.
Foreløbig har dette gjort at jeg kunne spænde bæltet et hul ind :-)

Colaafhængighed
Det er gået så fint siden jeg var hos dig. Cola-trangen er fuldstændigt forsvundet, så jeg føler mig ganske godt tilpas.
Tusinde tak for hjælpen.

ViaVita er et behageligt sted at komme, og Jette er meget imødekommende. Hun hjalp mig hurtigt til at indkredse mit problem omkring angst og præstationsangst og arbejde konstruktivt med det i min hverdag.

På trods af en smule naturlig skepsis fra start må jeg erkende, at hypnoterapi virkelig kan noget, og jeg har haft flere aha-oplevelser undervejs og fået mere ro på i min hverdag.

Jeg vil anbefale ViaVita og hypnoterapi til andre med angst eller andre problemstillinger eller lidelser, som søger forholdsvis hurtig og professionel hjælp til at komme videre.

Effektiv hjælp til at slippe afhængighed eller en dårlig vane

Afhængighed af diverse ting og vaner, har vi alle. Både gode og dårlige.

Vaner er grundlæggende nyttige. De hjælper os med at klare hverdagens gøremål og rutiner uden at bruge særligt meget energi på det.

Derfor kræver det netop ekstra energi og en målrettet indsats, selvom vi ved at det vi tyr til for at klare hverdagen/livet er usundt og dårligt for os. Måske er der over tid skabt en både psykisk, men også fysisk afhængighed.

Afhængighed og usunde vaner i alle former skader dig generelt både sundhedsmæssigt, socialt og psykisk/mentalt. Ud over de fysiske følgevirkninger på din sundhed og krop, er der blandt andet også meget skyld, skam og dårlig samvittighed forbundet med afhængighed og dårlige vaner.

Få effektiv hjælp til at slippe din afhængighed, dårlige vane

Måske har du troet at du er for svag, afhængig, har en rygrad som en regnorm? Eller haft andre opgivende tanker, og ikke taget dig selv og problemet alvorligt nok.
Men det er din underbevidsthed der tror at dit behov, vanen er vigtig og nødvendig for dig.

Dér er det at hypnoterapi gør en stor forskel. Hypnoterapien vil ændre underbevidsthedens opfattelse af vanen, – altså fra god og nødvendig, til dårlig, usund og unødvendig. Og dermed gøre dig fri af vanen, afhængigheden.

Book tid online

Vil du vide mere om afhængighed og dårlige vaner?

Besøger du min hjemmeside via en computer, kan du læse mere om afhængighed og dårlige vaner, og hvordan jeg arbejder med disse problemstillinger. Du kan også se mere om, hvad jeg ellers kan hjælpe med.

De bedste hilsner
Jette Flejsborg

Jette Flejsborg fra ViaVita

Jette Flejsborg

Jette Flejsborg - indehaver af ViaVita
Har du brug for hjælp til afhængighed og dårlige vaner?

Så er du velkommen til at ringe på 5191 8055, hvis du vil høre mere.

Book tid online

Lider du af afhængighed eller en dårlig vane?

  • Afhængighed af nikotin i diverse former, f.eks. cigaretter, vaping, snus og lignende?
  • Sukkerafhængighed, behov for chokolade, sødt, kager og lignende?
  • Fokus på mad, f.eks. trøstespisning, overspisning med mere?
  • Afhængighed af alkohol, energidrik, cola og lignende?
  • Afhængighed af mobilen, at være på de sociale medier?
  • Afhængighed af spil og gambling?

Uanset hvilken afhængighed eller dårlig vane du lider under, eller hvor længe du har gjort det, er der mulighed for at:

Skabe positiv forandring for dig selv, sundhedsmæssigt, økonomisk og på flere andre plan.

Vaner, både gode og dårlige, har vi alle. Vaner er grundlæggende nyttige! De hjælper os med at klare hverdagens gøremål og rutiner uden at bruge særligt meget energi på det. Det vi gør meget af, bliver vi gode til og kan klare på autopilot. Det kommer til at ligge på rygraden, som man også siger.

Din hjerne og dit neurologiske system kan godt lide vaner og faste systemer, da det kræver mindst energi. Det er derfor, det kræver ekstra opmærksomhed, tid og energi, når du vil slippe eller ændre en vane. Der er måske også over tid, eller på et tidspunkt i dit liv, desuden blevet skabt en fysisk og/eller psykisk afhængighed af vanen.

Måske læser du dette lige nu, fordi det ikke er lykkes dig at slippe en afhængighed, en dårlig vane, som du ellers med din sunde fornuft og forstand faktisk ønsker at slippe. Du er måske faldet i igen og igen på trods af at du ved at afhængigheden og vanen er ødelæggende og skadende for dig, fysisk og/eller psykisk. Måske endda også for nogle af dine nærmeste og kære. Afhængighed kan også påvirke din evne til at arbejde, fungere i en hverdag og tage ansvar i dit liv.

Få effektiv hjælp til at slippe din dårlige vane

Uanset hvor stor indflydelse din vane og afhængighed har på dig og dit liv, vil det jo være vigtigt, at du tager dig selv, sin sundhed og livskvalitet alvorligt nok til at slippe vanen/afhængigheden, inden den forretter for store og måske uoprettelige, måske endda livstruende skader.

Det kan være, at du har tænkt, at grunden til at du ikke har kunnet ændre vanen, slippe afhængigheden, er fordi det ikke var det rigtige tidspunkt, eller at du er for svag, har en rygrad som en regnorm? Måske har du haft andre opgivende tanker.

Du har manglet forståelsen af, hvor stærk underbevidstheden holder fast i vaner. Din underbevidsthed tror at vanen er vigtig og nødvendig for dig.

Det er dér hypnoterapi gør en stor forskel, fordi hypnoterapi arbejder på de dybe, underbevidste plan i psyken, hjernen. Og der kan hypnoterapien ændre underbevidsthedens opfattelse af vanen, – altså fra god og nødvendig, til dårlig, usund og unødvendig. Og dermed gøre dig fri af vanen, afhængigheden.

Det er altid muligt at slippe en vane

Jeg kan ud over at hjælpe dig med at ændre selve vanen med hypnoterapi også hjælpe dig med f.eks. at:

  • Bestemme dig for, at NU er det rette tidspunkt. Måske bliver det ellers aldrig, eller for sent.
  • Se nærmere på din vane – f.eks. hvad har vanen givet dig? Hvad kan du sætte i stedet? Hvad får du ud af at slippe vanen?
  • Lave en seriøs plan for din vaneændring, sæt f.eks. en dato, som er et tidspunkt hvor du har overskud og ikke andet der vil presse dig.
  • Finde og opbygge en målrettet og fokuseret indstilling.
  • Skabe støttende og positive tanker, som kan hjælpe dig i mål.
  • Få etableret et sikkerhedsnet, nogle som hepper på dig og bakker dig op.

Hvordan skader din afhængighed dig?

Afhængighed og usunde vaner i alle former skader dig generelt både sundhedsmæssigt, socialt og psykisk/mentalt.

Der er blandt andet meget skyld, skam og dårlig samvittighed forbundet med afhængighed og dårlige vaner.

Rygning og nikotin

Fysisk, sundhedsmæssigt kan rygning og brug af andre former for nikotin, som vaping og snus give diverse sundhedsmæssige problemer og desuden kræft i forskellige former. Nikotin og flere andre usunde kemikalier skader generelt cellerne i kroppen og giver desuden problemer med f.eks. sårheling, hud-, hår- og tandstatus.

Rygning og nikotinafhængighed påvirker andres syn på dig, dit omdømme, opfattelsen af hvilket menneske du er. Du sættes måske i bås. Måske ses du skævt til, eller sårer nogen, da de eventuelt tænker du prioriterer din afhængighed over dem. Eller nogen undgår samvær med dig, eller at komme i dit hjem, pga. den sundhedsmæssige påvirkning fra partikler fra røgen, der findes i dit tøj, hår/hud og dit hjem.

Du kan også økonomisk være påvirket af dit forbrug og kunne bruge pengene på noget bedre.

Måske går du og bekymrer dig og frygter hvilke konsekvenser din afhængighed en dag giver?

Sukker, sødt, overspisning

Afhængighed af sukker, sødt, mad og lignende vil ofte påvirke din sundhed, ved at du bliver overvægtig og kan udvikle følgesygdomme som sukkersyge, hjerte-karsygdomme med mere. Disse sygdomme kan så føre til tab af arbejdsevne eller få andre negative konsekvenser.

Du kan også ved overvægt blive påvirket i forhold til din generelle kropsudfoldelse. Ikke kun ved at du bliver hæmmet fysisk, men måske også ved at du er flov og skamfuld i forhold til at vise din krop for andre, offentligt.

Alle disse konsekvenser af din afhængighed kan påvirke din hverdag og dit liv, fordi det begrænser dig i at udfolde dig og leve som du ellers ville.

Er man overvægtig sættes man desuden også ofte i bås socialt og ses skævt til, hvilket forstærker trangen til at trøste sig selv, flygte ind i afhængigheden. Du kan sidde fast i en negativ cirkel, hvilket jo er yderst uheldigt, uhensigtsmæssigt og påvirker dig negativt på alle plan.

Alkohol

Overforbrug, eller afhængighed af alkohol er fysisk skadeligt, men bestemt også meget skadeligt socialt og menneskeligt, da dit overforbrug og din afhængighed ofte fører til løgne, svigt og forsømmelse, jobmæssigt og familiært.

Fysisk er et stort forbrug af alkohol generelt skadeligt for hele kroppen, alle celler bliver nedbrudt, særligt hjernen og leveren. Alkohol vil få en både direkte og indirekte skadelig effekt på dig, da der ved et dagligt forbrug af alkohol typisk medfølger en lav eller manglende ansvarlighed angående generel sundhed og selvomsorg.

Måske er det startet som hygge, som en måde af slappe af på. Du er uden du helt var klar over det endt i en afhængighed, som du ikke længere kan kontrollere. Du sikker fast i afhængigheden, fordi alkoholen også dulmer følelserne af skyld og skam.

Dette kan få store, måske uoprettelige konsekvenser. Du kan miste job, venner, familie, partner og børn. Hvilket igen kan forstærke dit behov, din afhængighed og føre til en total dérute, hvis du ikke får hjælp i tide.

Mobil og sociale medier

Er du afhængig af din mobil, af at være på de sociale medier, vil det påvirke din opmærksomhed udadtil, i forhold til de personer du måske er sammen med, i rum med. Du er ikke nærværende, tilstede psykisk og dette skaber afstand, frustration for dem som evt. bliver overset, negligeret.

Du vil opfattes som at svigte, ikke tage ansvar, for og i forskellige relationer og dette kan give store problemer i parforhold, familierelationer og på jobbet.

I værste fald kan dette, hvis du ikke kan tage kontrollen over din opmærksomhed tilbage, føre til skilsmisse og andre problematikker. Du kan ende i ensomhed og tristhed/depression.

Spil og gambling

At være afhængig af spil, hvor du igen og igen tænker; ”Nu vinder jeg denne gang. – Det har jeg brug for og det vil ændre det hele, – fjerne mine problemer”. Denne tankegang gør kun at du graver dig selv dybere og dybere ned i afhængigheden, gæld og skyld, skam og dårlig samvittighed.

Måske er det startet uskyldigt, som sjov og hygge? Men er det at spille blevet et frirum, en flugt fra hverdagen, måske en måde du tror du kan løse økonomiske problemer på? Du er blevet fanget i en farlig og ødelæggende afhængighed. Med denne afhængighed kan du sætte alt over styr, dit job, din familie, din økonomi.

Hvis du ikke får hjælp i tide, kan du blive så forgældet at det bliver svært at rette op på igen. Du kan ende i skilsmisse, arbejdsløshed, ensomhed, tristhed, depression, ja endda kriminalitet og fængsel.

Generelt

Afhængighed og dårlige vaner skaber ofte problemer i hverdagen, enten fysisk, sundhedsmæssigt og typisk også angående relationer til andre mennesker.

Afhængighed og dårlige vaner skaber ofte psykiske udfordringer med følelser af skyld, skam og dårlig samvittighed. Du bliver påvirket mentalt og tager generelt skade på din selvopfattelse, dit selvværd, som kan blive negativ og selvkritisk, da du måske også har oplevet flere mislykkede forsøg på af slippe afhængigheden, den dårlige vane, men er fejlet. Du bedømmer måske dig selv som svag og uden rygrad. Måske er du også konstant bange eller bekymret for om din afhængighed får fatale konsekvenser.

Afhængighed og dårlige vaner kan være temmelig ødelæggende for mennesker på mange måder.

ViaVita er et behageligt sted at komme og klinikken er indrettet godt med en rolig atmosfære.

Jette er meget imødekommende og rar at snakke med. Hun hjalp mig hurtigt til at indkredse mit problem og arbejde konstruktivt med det i min hverdag.

På trods af en smule naturlig skepsis fra start, må jeg erkende at hypnoterapi virkelig kan noget, og jeg har haft flere aha-oplevelser undervejs og fået mere ro på i min hverdag.

Jeg vil anbefale ViaVita og hypnoterapi til andre med uafklarede problemstillinger og håndgribelige lidelser, som søger forholdsvis hurtig og professionel hjælp til at komme videre.

Phone Phone

Ønsker du højere livskvalitet?

Du er velkommen til at ringe til mig på
5191 8055,
hvis du vil høre mere.

Book tid online

Plus på selvværdet når du slipper vanen, afhængigheden

Du skal vide, at positive ændringer til det bedre altid vil give dig ”plus” på din indre konto. For jo længere du lever med det, der er dårligt, usundt eller negativt, jo mere vil det skade dig og trække dig ned, – måske både fysisk og psykisk, økonomisk?

Så jo hurtigere du får sat gang i en positiv vaneændring og god udvikling, jo bedre vil du få det med dig selv. Du vil skabe en positiv udvikling, som vil akkumulere og gøre dig stærkere og stærkere, sundere og gladere.

Èn session kan være nok til rygestop, eller andre vaner, hvis du er heldig. Men indstil dig på ca. 2-4 sessioner, alt efter hvad din vane, afhængighed handler om.
Du er meget velkommen til at maile eller ringe til mig, hvis du vil høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe lige præcis dig.

Uanset tiden og prisen vil det være en god investering i dig selv, din selvfølelse, din fremtid og livskvalitet.

Logo hypnoterapeut
Logo FaDP
logo Dakobe
logo national guild of hypnotists