Er du særligt sensitiv?

Bearbejd dine udfordringer med hypnoterapi og psykoterapi og minimer stress, angst og mindreværd

Klientudtalelse

For mig var det en stor lettelse at føle mig mødt og forstået. Jeg følte mig straks tryg sammen med Jette, som er super dygtig og professionel.

Jeg synes forløbet har været virkeligt givende. Jeg oplever nu det at være særligt sensitiv som en integreret del af mig. Jeg skal dog indimellem minde mig selv om, hvorfor jeg føler et påtrængende behov for at “trække” mig, hvor mange andre bare kan “køre på”.

Jeg er efter forløbet blevet bedre til at stå ved mig selv. Jeg kan varmt anbefale andre sensitive at følge et forløb hos Jette/ViaVita.

Få det bedste ud af at være særligt sensitiv og sansestærk

Bliver du let forstyrret, forvirret, stresset, udtrættet, irritabel, ked af det eller oplever du andre ubehagelige og livskvalitetsforringende følelser eller tanker?

Jeg er selv særligt sensitiv og ved derfor meget om, hvad det kan indebære fra mig selv, men også gennem de mange tidligere klienter, som  jeg har hjulpet til afklaring og bedre trivsel.

  Du kan igennem et positivt udviklende forløb hos ViaVita gennemgå:

  • Afklaring: Ved hjælp af en dybdegående test kan du få hjælp til bedre selvforståelse, og se hvordan og i hvilken grad du er særligt sensitiv.
  • Indsigt: Du vil få højere selvindsigt, hvor du ville kunne se din fortid, nutid og fremtid med nye øjne og opnå forståelse.
  • Oprydning: Det vil blive nemmere at slippe negative tanker, følelser, oplevelser og overbevisninger skabt i fortiden.
  • Accept: Du vil få viden, metoder og redskaber til at skabe harmoni og balance i hverdagen.
  • Integrering og ny-orientering: Derudover vil du få viden og læring i forhold til dine behov og særlige styrker som særligt sensitiv.

Hypnoterapi i kombination med psykoterapi er en blid og effektiv terapiform

Sessionerne vil typisk bestå af samtale, rådgivning og introduktion til metoder og redskaber, der kan hjælpe dig med at ændre din oplevelser af at være særligt sensitiv og sansestærk fra at være en belastning til at være mere givende og acceptabel.
Ofte bruger jeg også hypnoterapi, der kan finde og bearbejde årsagen til de tanker, følelser, udfordringer og problemer du kan opleve som særligt sensitiv. Fordi vi både forholder os til det, der er bevidst for dig og det, der ubevidst styrer og præger dig, er denne terapiform virkelig effektiv og gavnlig.

Typisk tager det 3-6 sessioner. Det vil være individuelt, hvad der er brug for og hvad du har lyst til.

Book tid online

Vil du vide mere om særlig sensitivitet?

Besøger du min hjemmeside via en computer, kan du læse mere om sensitivitet, og hvordan jeg arbejder med særligt sensitive personer. Du kan også se mere om, hvad jeg ellers kan hjælpe med.

De bedste hilsner
Jette Flejsborg

Jette Flejsborg fra ViaVita

Jette Flejsborg

Jette Flejsborg - indehaver af ViaVita
Skal jeg hjælpe dig med afklaring og håndtering af at være sensitiv?

Så er du velkommen til at ringe på 5191 8055, hvis du vil høre mere.

Book tid online

Særligt sensitiv? Find styrkerne – Lær at håndtere ulemper

At være særlig sensitiv er et karaktertræk. Alle mennesker er sensitive i større eller mindre grad, men nogen er mere sensitive end andre. Det er en helt normal evolutionær forskel, der er indenfor alle arter på jorden. Der er også er andre forskelle på os som mennesker, f.eks. hvad andgår bygning, kropsstatur, øjen-, hår- og hudfarve. Derudover er der jo stor forskel på os som mennesker på alle plan.

Vores personlighed er skabt og sammensat af vores gener, karaktertræk, kultur, opvækst, opdragelse og hvordan livet har påvirket os.

At være særlig sensitiv kan være en større eller mindre del af din personlighed. Særligt sensitive er også meget forskellige. Mange andre ting og aspekter spiller ind på, hvordan du er og har det som særligt sensitiv.

Men har du karaktertrækket særligt sensitiv, er du ikke alene. Men det kan måske i visse situationer opleves sådan.

Du kan her på siden, læse mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig med at opnå afklaring og accept af at være den du er. Du får også nogle råd, som er givtige for særligt sensitive og som evt. kan sætte dig igang med din udvikling. Du kan begynde at skabe forandringer for dig selv, allerede inden du eventuelt starter i et forløb hos mig.
Sidst, men ikke mindst, forklarer jeg, hvordan jeg kan hjælpe dig med at opnå ro, glæde og livskvalitet som særlig sensitiv.

Særligt sensitiv og helt normal

Det at være særlig sensitiv er et karaktertræk og en variation indenfor det normale.

At være særlig sensitiv er en genetisk arvet forskel i nervesystemet og hjernen, som ca. 25 % af alle fødes med, verden over. Disse 25 % er lige så forskellige som de 75 % der ikke er særligt sensitive.

I nogle situationer, kan sensitivitet udvikles på baggrund af forhold og oplevelser i din opvækst som har gjort, at du udviklet sensitivitet, men de to typer af sensitivitet er ikke ens og behandles terapeutisk heller ikke helt ens. Men alle der føler sig sensitive, påvirkelige og oplever udfordringer med dette vil have gavn af terapi eller coaching.

Mini-test

  • Jeg bliver påvirket af sanseindtryk, så som lys, lyde, smag, duft, lugt og/eller taktilt.
  • Jeg kan mærke stemninger i et rum, andres stemning og humør og bliver ofte påvirket af det.
  • Jeg har generelt brug for mere søvn end de fleste andre på min egen alder.
  • Jeg nyder og har brug for at være mig selv, i fred og ro, efter aktivitet og socialt samvær på jobbet eller i fritiden.
  • Jeg tænker og reflekterer generelt mere over tingene end de fleste andre.
  • Jeg gør generelt mit bedste i mange situationer, er pligtopfyldende, ordholdende og ansvarlig.
  • Jeg fornemmer ofte andres personlighed og hvordan de har det.
  • Jeg ønsker generelt retfærdighed og rimelighed på forskellige plan.
  • Jeg er generelt empatisk og omsorgsfuld.
  • Jeg lægger mærke til små ting og kan være detaljeorienteret.
  • Jeg har ofte oplevet mig selv som anderledes end andre.
  • Jeg nyder særligt dybe samtaler og nærværende samvær.
  • Jeg kan blive opfattet som rolig og velovervejet, eller måske stille, genert og tilbageholdende.
  • Jeg er generelt en tænkende og reflekterende person.

         Kan du svare bekræftende på ca. 2/3 af udsagnene fra Mini-testen er der stor sandsynlighed for at du er sansestræk/særligt sensitiv.

Ønsker du at blive klogere på dette, kan du få en mere dybdegående, afklarende og selvindsigtsgivende opgave hos mig.
Testen kan viser hvilke styrker du har som sansestærk, hvilke ulemper der er for dig og hvordan du kan udnytte styrkerne og minimere ulemperne.

Hvordan opleves særlig sensitivitet

Èr du særligt sensitiv, har du nok en oplevelse af ikke at være som andre. Du føler dig måske følsom, nervøs eller usikker.

Overstimulering

De fleste særligt sensitive oplever det, at blive “overstimuleret”. Det er en form for stress, et skridt hen mod stress. Det betyder, at du på et tidspunkt, typisk før andre, “får nok”.
Du kan opleve;

  • forvirring
  • pludselig træthed
  • koncentrationsbesvær
  • irritabilitet
  • vrede
  • kvalme
  • hovedpine

-eller andre følelser, eller reaktioner, der ofte opleves ubelejlige. Du kan få disse reaktioner, selvom det du er i, eller laver opleves positivt.

Da det mange gange kun forværres, hvis du ikke ændrer på noget, trækker dig lidt, eller lignende, er det gavnlig for dig, at blive opmærksom på din overstimulerings-grænse. OG derefter at respektere den, så vidt muligt. OG vide, finde ud af, hvad der kan hjælpe dig ud af tilstanden igen.

Råd og vejledning, hvis du er særligt sensitiv

  • Afklaring

    Bliv afklaret på om du virkelig er særligt sensitiv, eller om det er noget andet der er i spil. Du kan eventuelt læse bøger om særlig sensitivitet, eller eventuelt opsøge professionelle som har erfaring på området.

  • Husk

    Er du særligt sensitiv er det kun ét af dine karaktertræk. Du er som person sammensat af flere karaktertræk og derudover præget af dine gener, kultur, opvækst og hvad du har oplevet igennem dit liv.

  • Accept

    Accepter og respekter dig selv og dine grænser. Sammenlign dig ikke med andre, ingen er ens. Sig til og fra i forhold til, hvad der er sandt og sundt for dig. Husk at hver gang du siger ja til noget, har du også sagt nej til noget andet, – og omvendt. Hav omsorg for dig selv på alle de måder du overhovedet kan.

  • Mærk dig selv

    Mærk efter i dig selv hver dag, føler du dig i overskud eller underskud? Gør det der svarer til; brug dit overskud til noget som f.eks. generer mere overskud og glæde. Er du i underskud, så gør noget som kan rette op på underskuddet.

  • Balance

    Kend dine tegn på overstimulering, så du kan undgå, at blive overstimuleret når du kan. Find ud af/vid hvordan du igen skaber og finder ro i dig selv.

  • Søg fællesskab

    Det kan ændre på en eventuel følelse af at være alene og “anderledes”, hvis du opsøger fællesskaber eller grupper for særligt sensitive. Find sammen med andre særligt sensitive, hvor i kan være dem i er, uden at opleve det som et problem.

Det var for mig en stor lettelse at føle mig mødt og forstået. Jeg følte mig straks tryg sammen med Jette. Jeg synes forløbet har været givende. Jeg oplever nu det at være særligt sensitiv, som en integreret del af mig. Jeg skal dog indimellem minde mig selv om, hvorfor jeg føler et påtrængende behov for at “trække” mig, når mange andre bare kan “køre på”.

Jeg er efter forløbet blevet bedre til at stå ved mig selv. Jeg kan varmt anbefale andre sensitive at følge et forløb hos Jette/ViaVita.

Phone Phone

Få det bedre som særligt sensitiv?

Du er velkommen til at ringe til mig på
5191 8055,
hvis du vil høre mere.

Book tid online

Du kan læse mere om at være særligt sensitiv/sansestærk
hos HSP-foreningen.

https://hsp-foreningen.dk/

Særligt sensitiv – og?

Få det bedste ud af at være særligt sensitiv

Når du accepterer og lærer at forstå og tage hensyn til din sensitivitet og påskønne dine evner, kan du forbedre din livsstil og trivsel.
Du kan få mere balance og glæde ind i hverdagen, hvis du arbejder med dig selv gennem hypnoterapi og  psykoterapi.

Sådan hjælper jeg dig på rette vej

  Du kan igennem et positivt udviklende forløb hos ViaVita gennemgå;

  • Afklaring: Evt. dybdegående test. Hjælp til bedre selvforståelse. Hvordan og i hvilken grad du er særligt sensitiv.
  • Indsigt: Højere selvindsigt. Se din fortid, nutid og fremtid med nye øjne og opnå forståelse.
  • Oprydning: Slip negative tanker, følelser, oplevelser og overbevisninger skabt i fortiden.
  • Accept: Viden, metoder og redskaber til at skabe harmoni og balance i hverdagen
  • Integrering og ny-orientering: Viden og læring i forhold til dine behov og særlige styrker som særligt sensitiv

Dybdegående afklarende test

Som særligt sensitiv, er det en stor fordel for dig, at kende din grad og type af sensitivitet.

Du kan hos ViaVita også få lavet en dybdegående, detaljerede test, som er udarbejder igennem mit specialeprojekt til registreret hypnoterapeut og psykoterapeut. Det består af et spørgeskema med 50 udsagn, som du værdisætter efter, hvor sande udsagnene er for dig. Testen er opdelt i 5 livsområder og igennem testen bliver du klogere på dig selv, hvilke områder du er mere sensitiv på end andre og du finder ud af på hvilke områder det er, eller kan være, en styrke for dig at være særligt sensitiv. Og ligeledes på hvilke områder det er, eller kan være, en ulempe for dig at være særligt sensitiv. Testen tages udelukkende for din skyld og jeg oplever altid, at den giver gode aha-oplevelser, som du kan bruge fremover på en konstruktiv og positiv måde.

På de områder hvor du oplever det som en ulempe, kan vi hypnose-psykoterapeutisk neutralisere eventuelle tidligere negative påvirkninger og oplevelser. Derefter har du mulighed for at slippe et eventuelt problem eller eliminere et triggerpunkt.

På samme måde kan vi med hypnoterapi og psykoterapi yderligere styrke dig på de områder, hvor du har særlige ressourcer og evner. Derved kan du få en langt større selvindsigt, bedre selvværd og selvtillid og kan fremover bedre udnytte dine kompetencer og muligheder i den retning du ønsker.

Min personlige historie, om at være særligt sensitiv

I min barndom og ungdom oplevende jeg, at blive misforstået, mistolket og at jeg selv overtolkede, mistolkede daglige indtryk. Hverken jeg selv, eller andre omkring mig, var vidende om, eller forstod min personlighed og væremåde/reaktioner, eller min sensitivitet. Det førte blandt andet til at jeg fik hovedpine/migræne og andre fysiske symptomer. Dette bevirkede et højt skolefravær, sociale besværligheder/marginalisering og “mobning” fra en lærer. Hvilket igen førte til endnu mere negativ selvopfattelse, lavt selvværd og marginalisering. Disse oplevelser har påvirket mig langt op i voksenårene, selvom jeg som voksen har opnået meget af det jeg gerne ville mht. familie, karriere osv. Denne uheldige selvopfattelse og det lave selvværd, kunne være undgået, hvis jeg selv og mine omgivelser dengang havde forstået, at jeg var særligt sensitiv.

I dag bruger jeg med stor fordel mine erfaringer som særligt sensitiv, som en styrke og kompetance, særligt i mit arbejde som terapeut. Ikke kun i forhold til særligt sensitive, men i forhold til alle mine kunder, da jeg bruger min intuition og særlige fornemmelse for mennesker på en empatisk, støttende og guidende måde.

Du er meget mere end særligt sensitiv

Jeg er af den mening, at du er født med masser af evner, ressourcer og muligheder, lige præcis som den DU er og du har alt, hvad der skal til for at opnå livskvalitet. Personlig udvikling handler ikke om, at blive et andet og bedre menneske end du er. Personlig udvikling handler om at LÆRE det særlige og unikke menneske, som du allerede er, bedre at kende. Glæde, frihed og udvikling i livet opstår, når vi formår at behandle os selv omsorgsfuldt og nysgerrigt. Også når vi ikke er tilfredse med os selv og ikke lever op til egne forventninger. Personlig udvikling skal være spændende, sjovt, respektfuldt, udforskende, åbnende og sker, når man husker det første.

Livet er ikke et problem, eller et mysterium, der skal løses – Livet kan leves som en opdagelsesrejse og du kan lære at nyde turen, hele vejen.

Det vil være meget individuelt hvor mange sessioner du vælger at have, alt efter hvad du vil arbejde med og hvad du vil opnå. Hypnoterapi og psykoterapi er korttidsterapi, det vil sige, at der typisk bruges mindre end 10 sessioner, ca. 2-6/8 sessioner. Det er meget individuelt.

Logo hypnoterapeut
Logo FaDP
logo Dakobe
logo national guild of hypnotists